Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Conny

Dagplejers profil - Certificeret Grøn spirer

Conny Pedersen

Møllevej 75

5450 Otterup

 

Hvem er jeg

Jeg er født i 1961. Jeg er gift med Erland og sammen har vi 2 børn. Jeg har desuden 4 børnebørn. 

Jeg har været dagplejer siden 1999, og er rigtig glad for mit arbejde. I min fritid er jeg tit i haven, nyder at læse en bog, samt gåture. 

 

Mine værdier

  • Der er trygge rammer
  • Der er en god forældredialog
  • Bestræber at alle børn bliver inkluderet i det lille fælleskab.
  • Udvikler børnenes sociale kompetencer - de lærer at vise hensyn, være omsorgsfulde, blive venner med hinanden.
  • Idet jeg også er ergonomivejleder i dagplejen, har jeg stort fokus på, at børnene bliver selvhjulpne. Børnene udnytter deres egne ressourcer, blandt andet ved at de selv kravler op i højstol, puslebord m.m., samt øver sig i at tage tøj/sko på/af.

 

Personlige egenskaber

  • Møder altid børn og forældre med et smil
  • Jeg er en positiv, imødekommende, rolig og aktiv person
  • Har tid til nærhed og det enkelte barns behov og udvikling
  • Bevidst om, at jeg er en tydelig og nærværende voksen

 

I vil opleve jeg brænder for

Jeg vægter udelivet meget højt, jeg er grøn spiredagpleje og jeg forpligter mig til, i videst muligt omfang at bruge naturen i dagligdagen, så mine børn kommer ud hver dag. Vi tager på udflugter i naturen. Børnene stifter kendskab til årstidens skiften, børnene er med til at plante og så, og oplever madens vej fra jord til bord. Jeg har en stor urtehave , hvor vi høster æbler, hindbær, jordbær, kartofler mm. Vi går ture til heste m.m. Vi går tur til min lille skov, finder kogler m.m. Vi løber på den store plæne. Jeg har også en ladcykel, så vi tager på oplevelser i nærområdet.

Børnenes sproglige udvikling.

Jeg sætter ord på mine og børnenes handlinger og initiativer. Vi har dialogisk læsning, sanglege og lærer remser.

Jeg styrker det enkelte barns motorik. Vi triller, hopper på madrasser, gynger, danser, laver motorikbane m.m.

 

Mine omgivelser

Jeg bor på landet med tilhørende stor grund, hvor vi har urtehave, store græsarealer, og en lille skov hvor vi færdes tit. 

Indenfor færdes vi i køkkenet, hvor vi samtidig også har legerum. Udenfor køkkenet har vi en legeplads med legehus, sandkasse, gynger m.m. Tilhørende stor udestue, hvor vi også leger, samt har plads til barnevogne.

 

Særlige indsatsområde eller viden

Jeg har gennemgået en del kurser blandt andet

  • Dagplejernes grundkursus
  • Børn og Motorik
  • Anerkendende relationer
  • For tidligt fødte børn
  • Børns kompetenceudvikling
  • Ergonomivejleder
  • Kommunikation
  • Samspil og relationer i pædagogisk arbejde
  • Førstehjælp
  • Dagplejernes efteruddannelse (Fra synsning til viden) moduler af 3 gange 4 ugers varighed
  • ICDP (omhandlende 8 samspilstemaer)