Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Jette

Dagplejers Profil

Jette Larsen

Roerslevvej 11

5450 Otterup

 

Hvem er jeg

Jeg er født i 1967, gift med Lars og sammen har vi 4 voksne børn, hvor kun den yngste bor hjemme

Jeg er uddannet boghandlerassistent.

Jeg har siden d. 1/7 1996 været dagplejer og er glad for mit arbejde. I min fritid er jeg aktiv i lokalt foreningsarbejde og elsker at være sammen med min familie.

 

Mine Værdier

Jeg møder børnene med en positiv, imødekommende og anerkendende tilgang. Jeg giver børnene en tryg og genkendelig hverdag, ud fra det enkelte barns behov og udvikling.

Jeg lægger stor vægt på en god forældredialog.

 

Personlige egenskaber

Jeg er imødekommende, tålmodig, glad og rolig. Jeg er bevidst om, at jeg er en tydelig og nærværende dagplejer. Jeg tilpasser hverdagen efter børnegruppen og skaber tryghed for både børn og forældre.

 

I vil opleve, at jeg brænder for

  • At skabe en tryg og genkendelig hverdag med nærvær for børnene.
  • At vi leger, synger, læser og bruger vores motorik.
  • At vi ude hver dag og cykler tur og kigger/snakker om naturen og ser på dyr.

 

Mine omgivelser

Jeg bor på en nedlagt gård midt i Roerslev, med god plads både inde og ude. På gårdspladsen og i haven har jeg legehus, sandkasse, gynger, rutsjebane og diverse køretøjer. Jeg bor tæt på Børnehaven Dalskovreden, hvor vi af og til går på besøg og leger på legepladsen. Jeg bor også tæt på sportspladsen, skoven og en bondegård med køer og heste. Der kører en masse traktorer og maskiner forbi på vejen, og dem holder vi øje med enten fra haven eller fra vinduet på legeværelset.

 

Særlige indsatsområder eller viden

Jeg har deltaget på Dagplejens efteruddannelse modul 1, 2 og 3.

Modul 1: ”Samspil, tilknytning og sprog”

  • Tilknytning, og hvad tilknytning betyder, for at barnet kan indgå i relationer og fællesskaber
  • Det positive samspil med børnene og mellem børnene indbyrdes
  • Sprog - og hvordan dagplejeren kan støtte alle børn i at udvikle deres sprog
  • Højtlæsningsbetydning og indføring i metoden "dialogisk læsning" hvor dagplejeren inddrager barnet og får det til selv at bruge sproget

Modul 2: "Børns kompetencer"

  • Hjernen og hvordan den udvikler sig gennem opvæksten
  • Børnenes sansemotoriske udvikling, og hvordan den hænger sammen med hjernens udvikling, samt hvordan dagplejeren kan støtte børn i deres sansemotoriske udfoldelse
  • Hvordan dagplejeren kan støtte børn i at udtrykke og arbejde med deres følelser, være vedholdende og blive modige og robuste
  • Hvordan dagplejeren kan skabe et godt børnemiljø, hvor børn trives og lærer
  • Dokumentation og evaluering. Hvordan dagplejeren sætter omsorgs- og læringsmål for det enkelte barn, hvad børnene lærer i hverdagens rutiner og aktiviteter og evaluere og dermed hele tiden udvikle og forbedre samværet med børnene.

Modul 3: "Kollegial supervision"

  • Kollegial supervision
  • Informationssøgning på internettet til jobbrug
  • Konflikthåndtering
  • Arbejdet med børn i udsatte positioner
  • Brede læringsmål og evaluering af læringsmiljøet
  • Innovation, idé og formidling

 

Jeg har ligeledes kursus i:

  • Motorik
  • For tidlig fødte børn
  • Førstehjælp